Healing fra hjertet

 

Trillen er healer og clairvoyant og hjælper dig med at komme videre til et mere selvkærligt liv.

 

Hjerte Rejsen - om Trillen

i skoven ved Himmelbjerget

Det er mig, der er Trillen. Jeg er født i 1969 - er mor og mormor.

Jeg er uddannet sygeplejerske og også uddannet journalist. Jeg har altid interesseret mig for mine medmennesker, for den fine historie, vi alle går med, og interesseret mig for, hvordan vi egentlig er blevet, som vi er blevet.

De senere år har jeg fundet helt hjem i mit kald - i det, som jeg elsker allermest. Nemlig at guide andre smukke mennesker ned i deres hjerte.

Det kan jeg hjælpe dig med.

Spirituelle uddannelser

Jeg har altid kunnet heale, og i de senere år, har jeg så overgivet mig totalt til mine evner i clairvoyance og healer og kanal for det smukkeste og kærligste lys.

Jeg er uddannet Livs vejleder hos Hjertekernen - og herfra bruger jeg  blandt meget andet - min viden om overbevisninger og mønstre skabt i vores tidligste år, og hvordan de påvirker vores nutid.

Jeg har uddannet mig til l.o.v.e healing behandler hos Freja Rosalina.

Her har jeg især lært at arbejde med indre barn healing, og lært at læne mig ind i min intuition, så jeg mærker, hvad der rører sig i dig.

Jeg er clairvoyant og lige om lidt er jeg færdiguddannet i højere clairvoyance hos Camilla Nymand https://livsmagi-og-klarsyn.dk/uddannelse-i-hoejere-clairvoyance-og-energiarbejde/

Chakra er kroppens energicentre. De bliver altid renset under healing hos mig.

Her kommer mere om min baggrund - for den er vigtig for, hvordan er jeg er i dag - ligesom din baggrund er vigtig for, hvem du er i dag.

Jeg er døbt Henriette for 56 år siden, men mine forældre kaldte mig fra start Trille. For flere år siden slettede jeg så Henriette og blev bare Trille - og i år har jeg fået et n i slutningen - det skulle være en bedre kombination sådan numerologisk set.

. Jeg mærker dig, og jeg ser dig.  Fordi jeg interesserer mig for andre, fordi du er værd at SE. Og så har jeg altså klarsyn, som er laserskarp og som hjælper mig, til at vide, hvor skoen trykker hos dig.

Jeg skulle være stille

Jeg er født i 1969. Jeg er vokset op i et kærligt men, hånden på hjertet, dysfunktionelt hjem. Min far arbejdede hårdt - så hårdt at han tjente rigeligt med penge, men aldrig var hjemme. Og når han var hjemme, skulle vi være stille.

Det har påvirket mit liv meget - at jeg skulle være stille som barn. At min far ikke så mig.

 

 

Det har givet mig en overbevisning om, at jeg ikke må tale, at jeg er ikke er noget værd. Det har blandt andet haft den effekt, at jeg taler rigtig meget og hurtigt, når jeg kommer væk fra min kerne.

Min dejlige omsorgsfulde mor havde en meget svær opvækst. Hun har givet mig og min søster bunker af kærlighed og tro på os selv. Hende kan jeg takke for næsten alt godt.

Min mor var alkoholiker

Men hun var desværre alkoholiker. På den pæne måde altså. I et stort hus, hvor hun blev ensom tror jeg.

For mig som barn, påvirkede det mig enormt meget. Blandt andet vidste jeg aldrig, hvordan hun var, når jeg kom hjem fra skole.

Det var aldrig noget, vi talte med vores far om. At mor drak. Han var jo aldrig hjemme. Det var aldrig noget, vi talte med nogen om - andre end vores mor. Vi dækkede alle over, hun drak. Vi var medafhængige på den måde.

Meget af min barndom og ungdom er gået med at trygle min mor om, at holde op med at drikke. At bede til Gud om at hjælpe hende. Jeg var overbevist om, at jeg var årsag til, at hun drak. Men det gjorde hun meget for at forsikre mig om, jeg ikke var.

"Jeg kan bare ikke lade være”, græd min dejlige mor.

Jeg har lært at være lidt på vagt hele tiden.

Det kan vi børn af alkoholikere - vi kan lige scanne et rum, være over en situation,  have styr på det hele - og være ovre i andre for at vurdere deres sindsstemning. Bliver det kaos lige om lidt? Eller er ro på? Skal vi gemme os, eller klovne og få de andre til at grine, fordi det hele er anspændt?

Det er, når jeg skal koge essensen helt ind, de vigtigste parametre for, hvordan jeg har udviklet mig ind i voksenlivet. Hvilke traumer, oplevelser, overbevisninger og forsvarsmekanismer jeg har taget med mig og dannet min personlighed ud af.

Min elskede storesøster er fire år ældre end mig, og jeg ved, at hun har passet godt på mig, mens vi voksede op. Tak kære du

Min storesøster Kristine og jeg på ferie i Danland i Blokhus med vores mor. Vi elskede de ferier.

Lægger mit liv om igen

Mine forældre døde tidligt. De var kun 66 og 68 år og de døde med halvandet års mellemrum.

Tak til mine elskede forældre for alt - også for at give mig tid i mit liv, til at gå på opdagelse i mine mønstre. Til at gå i selvudvikling. For de sidste 22 år har jeg ikke haft forældre og det har, da sorgen mistede styrke, givet et kæmpe frirum til at være mig - jeg kunne jo ikke skade dem længere.

De ville være stolte af mig. Jeg ved, de var stolte, da jeg i 1998 blev uddannet sygeplejerske. "Det havde jeg sgu ikke troet, du havde gennemført", sagde min far med kæmpe anerkendelse i blikket - og så lagde han fem tusindkronesedler foran mig som belønning.

Jeg ved, de ville være meget stolte af mig, da jeg i 2008 blev uddannet journalist. Da levede de ikke.

Og jeg ved også, at de er stolte af mig nu, fordi jeg nu lægger mit liv om igen. Spiritualitet og selvudvikling har optaget mig intenst de sidste år.  Og det er min vej, det mærker jeg.

Mine forældre unge og fuld af forventning til livet. Grete og Knud hed min mor og far <3

Fra journalist til healer og clairvoyant

Jeg startede for alvor min selvudvikling, fordi jeg følte mig tom i mit arbejdsliv. Jeg havde ikke lyst til at være journalist længere - den lyst mistede jeg egentlig i 2017, da jeg gik alvorligt ned med stress. Men jeg fortsatte med journalistisk arbejde stort set frem til sidste år. 

Men jeg er nødt til at arbejde fra mit hjerte. Det gør jeg blandt andet som afløser i vores hjemmepleje i Ry, hvor jeg tager aftenvagter.

Og det gør jeg nu, hvor jeg har taget springet, overvundet min frygt for at fejle og være for meget. Indset dybt i mit hjerte, at jeg MÅ gerne være. Jeg må gerne fylde min plads ud - som du må fylde din plads ud 🫶

Jeg ved, jeg kan hjælpe andre med at hjælpe sig selv. Og jeg ved, hvor vigtigt det er.

Jeg brænder for, at du kan komme i kontakt med dit smukke hjerte og gå lidt sjovere og blidere gennem livet. 

Jeg er gift med Peter og vi har været sammen de sidste 21 år. Han er mit livs kærlighed - og jeg deler  af min viden om et langt kærligt - og udfordrende parforhold på min facebook side Hjerte Rejsen.

Vi bor i skoven sammen med vores to hunde Scarlett og Lux. De er begge Bichon Havnais

Scarlett er ligesom Lux en Bichon Havanais - og hun gør også - men allerhelst lægger hun sig på ryggen for at blive kløet.

 

Lux kommer I nok til at høre. Hun er en lidt nervøs og gøende meget sød og kærlig hund.
Lux kommer du nok til at høre. Hun er en lidt nervøs og gøende meget sød og kærlig hund.

Looking for something?

close